Renters rente

Du er heldig, og du kan blive millionær – med garanti!

Jeg tænker sjældent over det, men faktisk er jeg helt vildt heldig – og det er du også!

  • Ud af 100 milliarder var der lige en planet (måske flere) som var beboelig for mennesker, og her er du!
  • Ud af de ca. 40 millioner sædceller i en normal sædafgang var der præcis en, som ville blive til dig, og her er du!
  • Vi er 8 milliarder mennesker på jorden, men eftersom du læser det her på dansk, er du sikkert en af 6 millioner danskere. Dvs. du er født direkte ind i den økonomiske elite – en gennemsnitsdanskers livstidsindkomst er i top 5-10% globalt!
  • Du er nok også over 5 år gammel – og det er helt normalt i DK. Men hvis du f.eks. er født i Den Demokratiske Republik Congo var der en fair chance for, du ikke var her mere (91 ud af 1000 dør før de bliver 5 år gammel)

Så måske føler du dig ikke særlig heldig, men det er du.

Bliv millionær

Og som bosiddende i Danmark kan du temmelig sikkert også bliver millionær indenfor en overskuelig fremtid. Du skal benytte dig af renters rente, som du skal have til at virke for dig over lang tid.

Nøglen ligger i langsigtet investering og disciplineret opsparing. I dette blogindlæg vil jeg forklare, hvordan du kan blive millionær ved at investere 1000 kroner om måneden i MSCI ETF’er.

Hvad er MSCI ETF’er?

MSCI (Morgan Stanley Capital International) ETF’er er børshandlede fonde, der følger et bredt udvalg af globale aktieindekser (usexet, men meget effektivt – never miss a beat!). De giver dig mulighed for at investere i hundreder eller endda tusinder af virksomheder rundt omkring i verden i én enkel investering. ETF’er er populære, fordi de tilbyder diversificering, lavere risiko og ofte lave omkostninger sammenlignet med at købe individuelle aktier.

Jeg vil anbefale, du bare vælger MSCI World ETF: Den indeholder aktier fra udviklede lande over hele verden. Det kan gøres op på forskellig måde, men det laveste estimat for afkastet på den her ETF over tid er på 8,09%. Det er sandsynligvis et lavt estimat – og andre ligger omkring de 10. Hvor lang tid tager det så? Her har jeg brugt beregneren fra Nordnet:

Dvs. du er millionær efter 26 år, og det har investeret 26x100x12 = 312.000 kroner. ’Tid’ giver altså et afkast på 688.000 kroner (så er der det med inflation, men det er jo noget helt andet – man kan også bare flytte et sted hen, hvor de har ‘funnymoni’, så er man millionær asap).

Hvorfor MSCI ETF’er?

Diversificering: Når du investerer i MSCI ETF’er, spreder du din risiko på tværs af mange virksomheder, sektorer og lande. Det betyder, at du ikke er afhængig af ét selskabs succes eller én økonomi.

Fordele ved MSCI ETF’er:

  • Du behøver ikke vide noget som helst! Du skal bare blive ved med at opspare 1000 kroner om måneden, så er den (så godt som) hjemme. Hvad hvis du skruer det op til 3.000? Så tager det 15 år i stedet for.
  • Lave omkostninger: De fleste MSCI ETF’er har lave administrationsomkostninger sammenlignet med aktivt forvaltede fonde. Det betyder, at mere af din investering arbejder for dig og vokser over tid.
  • Langsigtet Vækst: Aktiemarkeder har historisk set givet solide afkast over tid (verden bliver rigere). Selvom der er kortsigtede udsving, så er aktier altid gået op på den lange bane.  

Hvad er det svære?

Disciplin og Tålmodighed!

Maskinen skal blive ved med at køre – typisk begynder afkastene først at blives store til sidst i perioden. Det ses også af, at hvis du lader systemet køre videre i 24 år (til 50 år), så når du op på 7.180.095! (så hvis du starter med 1 million, går det selvfølgelig noget hurtigere).

Det er helt sikkert en god ide at lave en månedsopsparing, så opsparingen sker automatisk. Og så er det vigtigt, at man laver en regel om, at pengene ikke må røres (no matter what).

Hvad hvis jeg ikke kan undvære 1.000 kroner om måneden?

Så er du fucked… eller du bør i hvert fald overveje, om der er noget du kan lave om i dit liv. Det betyder utrolig meget for ens livsindkomst (og dermed levestandard), om man får renters rente, eller man betaler rentes rente. De fleste betaler noget renters rente i deres bolig, men det bliver opvejet af, at boligen ofte stiger i værdi. I de vestlige lande beskatter man sved og andet arbejde langt højere end mursten og kapital – så kom på den rigtige side af stregen så hurtigt som muligt! Minder mig lidt om, da jeg som ung studerende blev forladt af min daværende kæreste og var helt på røven i vores fælles lejede lejlighed. Men selvom jeg virkelig ikke havde nogen penge – som i ingen – fik jeg mirakuløst nok altid råd til smøger… Jeg ryger ikke mere og spiser i øvrigt heller aldrig pasta med ketchup!

Konklusion

At blive millionær kræver tid, tålmodighed og en smart investeringsstrategi. Ved at investere blot 1000 kroner om måneden i MSCI ETF’er og holde fast ved det, kan du opbygge en betydelig formue over tid. Husk, at det vigtigste er at starte tidligt og være konsekvent. Det er aldrig for sent at begynde din rejse mod økonomisk frihed!

Hvad nu hvis jeg er klogere end markedet?

Så er der jo ingen grund til at lade sig nøje med markedsafkastet. Det skal dog med, at (mindst) 80% ikke er klogere end markedet og derfor taber penge på at investere selv. Især er en strategi med at prøve at time markedet er virkelig en dårlig ide for alle (de professionelle, der siger, de kan med teknisk analyse og forward indicators og blah blah har meget sjældent ret). Grundlæggende gælder at: Time in the market beats timing the market.

Men jeg er selvfølgelig meget smartere – og man kan altid finde et indeks – man kan slå – at sammenligne med!

I år (23-10-2024) er afkastet indtil nu på fine: 27,8%

Så jeg er enten meget dygtig eller pænt heldig 😊

Jeg synes selv det er supersjovt at kigge på aktier og prøve at forstå verden i et investeringsmæssigt perspektiv. Så her får du lige lidt tip (som du selv må ligge og rode med = investering er på eget ansvar!)

Makro:

  1. Vi er i slutningen af andet år i et bullmarked. Det kan forventes at fortsætte 1-3 år til. Men det sekulære bullmarked siden 2011 må på et tidspunkt miste pusten, medmindre vi homo sapiens (imod sædvane) lærer at bruge AI, kvantecomputere osv. produktivt meget hurtigt. Så vi kan godt se ind i et sekulært bearmarked (lav vækstperiode) i slutningen af 20erne.
  2. Verden bliver rigere, middelklassen vokser og globale megatrends er derfor stadig et rigtig godt sted at være.
  3. Risici i form af geopolitik og klimaforandringer fylder rigtig meget og skal tænkes ind.

4 aktietips:

  1. Cameco (og andet uran) Den er steget voldsomt og er priset højt, men umiddelbart ligner det alligevel at ’you ain’t seen nothing yet’. AI vil kræve en ekstremt mænge energi, og den skal være grøn (du kan ikke rigtig se Google og Apple have deres eget kulkræftværk vel?). Vind, Sol og Vand er fint, men ikke nok (og de to første er ustabile). Så der er kun en vej: Atomkraft. Samtidig udvider de alle steder (selvfølgelig ikke Danmark, hvor vi jo har Dan Jørgensen – og ham har vi ikke været heldige med). Der er en stigende supply/demand ubalance og Cameco, der har et ben i hele værdikæden, er det bedste bud på en stensikker vinder. (som sagt – på eget ansvar!)
  2. Uber Selvkørende biler bliver en vild vild ting. Om det er Tesla, Waymo, BYD, Toyota, NIO eller en anden som kommer med de bedste biler er uklart… (og ikke den type bets jeg kan lide). Men Uber er uden tvivl de bedst positionerede (lige nu!) til at nappe distributionen, og som Peter Thiel skriver i Zero to One – distribution er den vigtigste succes parameter (prøv lige at tænke over det i kontekst med Magnificient 7)
  3. Grab og SEA Limited Sydøstasien er uden tvivl voldsomt på vej frem og Grab og SEA Limitied er gode bud på stærke vindere i det område. De er begge steget en del, men det er mest fordi en del risiko er forsvundet. Når demografien bare får lov at køre – ceteris paribus – så får man store værdistigninger her.  
  4. Novo, Lilly, Amgen… GLP1 er vor tids mirakel. Det er midlet, som ruller the industrial food complex dræbende (decideret dræbende!) maskine tilbage. Det vil sandsynligvis kunne bruges på en lang række andre områder end fedme (alkohol, cigaretter, stoffer, sex og gambling!), så vi alle ender som sunde rotter in the matrix, eller noget. Ah ok, det er jo den absolut største megatrendet middel, der kan få hele den (indtil videre kun) vestlige verden til at lade være med at æde sig ihjel. Det er en megatrend, man ikke kan ignorere. PS. Jeg køber kun de store (ingen Zealand eller Gubra her), da distribution og produktion bliver afgørende! Har næsten lige købt Roche og køber alle de store, der har noget i pipelinen, der kan blive til noget.

Hvis du kunne lide denne blog så del den!

Mvh

Sune

Del dette indlæg