For første gang i mit liv ved jeg ikke, hvad jeg skal stemme til et folketingsvalg. Der er ingen af de nuværende partier og kandidater, der udstikker en retning, som jeg tilnærmelsesvis er enig i. Jeg føler mig dog ikke alene i den situation.
Når man skal vælge/finde en politisk holdning, er det ofte en god ide at få klarlagt en hierarkisk struktur for ens værdier – hvad er vigtigst? Man kan nemt blive forledt af debatter mm. Og lige pludselig stemmer man på baggrund af noget relativt bagatelagtigt som en milliard her eller der. En milliard lyder af meget, men i forhold til BNP er det en promille: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp/bnp
Så hvor skal vi hen?
Når jeg kigger på, hvad der bekymrer mig mest, så er det sammenhængskraften i Danmark. Det, der gør Danmark relativt unikt, er, at der faktisk er en vis samhørighed og fremfor alt tillid i befolkningen. Når uligheden stiger, eller folk isolerer sig i bestemte områder, så går det udover sammenhængskraften. Vi klarer os relativt godt som land, og vi skal beskytte de ting, som ligger til grund for det. Det er ting som humanisme, fornuftig og fair økonomisk politik, tro på uddannelse og at vi passer på hinanden. Dem der arbejder for det, kan få min stemme. Desværre er der ikke rigtig nogen, som matcher, og flere kandidater arbejder nærmest systematisk på at mindske sammehængskraften.
Skat
Skatten på arbejde i Danmark er (for) høj. Velfærdsstaten er under pres. Så hvad skal man gøre? Ja det mest oplagte er naturligvis at beskatte den enorme ikke produktive gevinst, som har fundet sted på boligmarkedet. Det er der ingen, som tør (nærmest ikke en gang Enhedslisten?). Men det er jo vanvittigt, at folk i visse boligområder tjener mere på at bo end at arbejde. Her er et forslag:
Boligskat: Målet er at indføre en boligskat på 25% af værdistigningen (i reale priser, da inflationen buldrer). Det indføres over 25 år ved at øge beskatningen af gevinsten med 1% point pr. år ved salg. Ingen forvridning, og folk har god tid til at indrette sig.
Vi kommer stadig ikke i nærheden af beskatningen på andre (produktive!) kapitalaktiver som f.eks. aktier, men det vil gøre meget godt for vores samfund. Nåh men vi må til det:
Her en kort karakteristik med en
Partigennemgang
Der er 14 partier og de bliver gennemgået i tilfældig rækkefølge. Det er selvfølgelig med små nedslag.
Liberal alliance
Der er noget smukt og sympatisk over liberalismen – alle snakker om frihed, men LA mener det faktisk, og nu har de også smidt det småracistiske. Desværre er de ikke garant for at passe på sammenhængskraften som i overhovedet. Det er også belastende, at kønsrollemønstrene i Liberal Alliance tilsyneladende er modelleret efter TV-2 sangen ’Rigtige Mænd’. Man skal ikke bliver overrasket over Vanopslaghs boligsag. Liberalister af den type er altid gode til at få fingrene ned i fælleskassen – det ser de ikke noget forkert i, for alle andre ville jo også game systemet, hvis de kan (det er jo så desværre ikke rigtigt, og er der hvor kæden hopper meget af rent etisk)
Danmarksdemokraterne
Dømt af rigsretten er nok til at være helt diskvalificeret i min bog (tilgiver faktisk ikke overlagte forbrydelser). Men det er godt set af Inger med vinger, at der er en helt bunke vælgere på landet, som ikke får det de gerne vil have hos Venstres cityslicker Ellemann. Der er med andre ord en fin bane at spille på, og det gør hun jo så fint, at hun ser ud til at få tæt på 10% af stemmerne. Hun har ikke skyggen af et politisk program, men det vælgerne køber er jo også provinsiel snusfornuft og kage-hygge-rascisme. Det gør intet godt for vores land og sammenhængskraften.
Socialdemokraterne
Engang garant for ’hele samfundet’. Der er noget smukt over socialdemokratismen, der virkelig tager ansvar, giver (lettere begrænset) frihed og passer på de svage. De stod som en solid mellemvej i mange år, og de bedste reformer er uden tvivl lavet af sosserne. Men nu har de rykket sig på flere områder. Som i General Napoleon passer vi på de svage, bare ikke alle de (brune) svage. Man har forladt humanisme og sagkundskab på en lang række områder til gengæld for populistiske svar – især på retsområdet er man faret helt vild. At man i den grad synes de unge skal betale for alt er en skændsel. Sosserne er de eneste, som kunne indføre en fornuftig boligskat, der med et slag ville læse mange af strukturproblemerne i Danmark. Men det har de ikke længere format til.
SF
Socialdemokratiet forlod humanisme og faglighed på alle populistiske områder og lod værdierne være i frit fald. Hvad gjorde SF? De fulgte med som en slags racister, der ikke vil indrømme de er racister (som sagt af ‘Pladderhumanisterne’ i en forestilling på Cafe Liva). De er nu reduceret til et Socdem light produkt uden andre ideer end minimumsnormeringer. Der er ikke længere nogen forslag til et markant anderledes samfund og de gode offentligt ansatte bedsteborgere i SF går trygt i søvn med masser af friværdi og en panisk angst for forandringer. Mit gæt er, at de er tæt på at være den mest forstenede vælgergruppe overhovedet.
De Radikale
De gode og de rige. På værdiområdet er man gået venstre om SF, og på den økonomiske politik er man gået højre om stort set alle. Det hænger ikke rigtig sammen. Især er der måske nogen, der burde hviske dem i øret, at neoliberalismen er løbet tør for svar i øjeblikket. Det er lidt sjovt med et parti, som vil redde hele verden undtagen den almindelige danske arbejder, som bare må tage globaliseringsomkostninger uden at pive. At de tilsyneladende ikke længere kan tænke strategisk – de er skyld i valgudskrivelsen – er heller ikke et plus i bogen.
Moderaterne
I USA venter Trump på et comeback, I Italien er Berlusconi tilbage, I Israel skal de igen tage stilling til Netanyahu, og i Storbritannien var det på tale med et comeback til Boris Johnson. I Danmark vil Lars Løkke tilbage til magten. Hans overbevisende argumenter er en tilbagerulning af alt, han selv gennemførte dengang han ikke ville være statsminister for enhver pris… Manden er notorisk fuld af løgn, men journalisterne elsker ham over alt på jorden, og fordi de mere er i underholdningsbranchen end i nyhedsformidlingsbranchen gør de, hvad de kan, for at holde ham i live. Der er rigelig plads til ham, fordi de konservative gik højre om i stedet for indenom, og de radikale tror verden er sort-hvid. Der er fornuftige ting i hans program, men det er den sidste jeg ville stemme på (ah ok, den plads er reserveret til Messerschmidt og Ahrendtsen).
Venstre
Jeg har lidt ondt af Jacob Ellemann. Han arvede et parti i ideologisk krise og har slet ikke haft tid nok (og måske har han ikke format nok?) til at finde en ny vej. Med lystløgneren Løkke som frontfigur blev det hele taktik og spin, og Venstre mistede sig selv. At man hele tiden havde DF med som populistgarant hjalp heller ikke. Der er masser af plads til Venstre, som et parti der går ind for
- Ordentlighed!
- Holde hvad man lover!
- Tage ansvar for (hele) Danmark
Om man både kan omfavne storbyen (som Ellemann mest gør) og landet (som er der man kommer fra) må tiden vise. At man bare spinner videre og zig-zagger sig frem lige nu er ikke et borgerligt projekt, som kan favne bredt.
De konservative
Sikke en nedtur! Forstod dog aldrig opturen, som mest skyldes et Venstre, der ikke har fundet sig selv. Da Pape skulle vælge sin vej valgte han efter min bedste overbevisning forkert. Der er masser af plads, der hvor Løkke står nu, men i stedet gik man højre om: Lad os være endnu mere stramme på udlændingepolitikken, endnu strengere på retspolitikken og endnu mere ’trickle down’ på skattepolitikken. Konservatismen i sin grundform er den af ismerne (Socialisme, Liberalisme og Konservatisme) jeg har det sværest med. Den grundlæggende mistro og konsekvente tro på, at alle mennesker er røvhuller, og det eneste der virker er straf (du hører aldrig om forebyggelse fra en konservativ) er bare så trist. Socialkonservatismen er desværre død og tilbage er kun alle de svar, der ikke har noget at gøre i fremtiden: Vi får brug for (importeret) arbejdskraft, fængslerne er fulde, og skattemæssigt skal der helt sikkert en boligskat i gang på et tidspunkt….
Enhedslisten
Problemet med socialisme er, at man til sidst løber tør for andre folks penge… Det er dygtige folk de har, og f.eks. er Pelle Dragsted en af de dygtigste politikere i landet. At man så ikke tror, de forstår nationaløkonomi overhovedet, er lidt et problem. Det had man har til iværksættere og selvstændige er desværre også vejen til Venezuela. Jeg er glad for, at der findes et parti som Enhedslisten. Man er ikke i tvivl om, at de har hjertet på rette sted, og hvis der nogensinde skal laves en boligskat, skal de være store. De er også vigtige bannerførere i den grønne omstilling. Men at give dem nøglerne til noget vigtigt virker faktisk uansvarligt.
De Frie Grønne
De kommer ikke ind og enkeltsagspartier er grundlæggende en uting. At tage klimakrisen alvorligt er vigtigt, men det er ikke nok. Får mærkelige vibes af Sikandar Siddique. Solidaritet og anti-rascisme og klima er vigtige emner, men man frygter det værste, når de skal danne nye meninger om ting, de ikke har taget stilling til endnu.
Alternativet
Rosenkilde fremstår dygtig og sympatisk. Det er forfriskende og faktisk helt rart, at de overlevede og ser ud til at komme ind. Der er brug for alternativer, for den vej vi er på fører ikke noget godt sted hen. Desværre er jeg så miljøskadet af mange år på økonomistudiet, at jeg har det svært med luftkasteller. At politik skal gentænkes for at få et mere bæredygtigt samfund på en lang række områder er jeg enig i. Der er nogle strukturer, der skal laves om og mantraet: vækst vækst vækst skal i hvert fald gentænkes, når en tredjedel af ungdommen har psykiske problemer, og vi er ved at bruge jordens ressourcer op. Jeg tror bare ikke Alternativet kan finde løsningerne.
Nye Borgerlige
Det var lige, hvad der var brug for – et neoliberalistisk dansk folkeparti! Mere liberale end liberal alliance og mere fremmedfjendsk end DF. Løsningen fra Pernille Vermund er tilsyneladende at gøre Danmark til en nordisk udgave af det småborgerlige rigmandsreservat, Schweiz. Det er et meget klart nej tak herfra. Jeg er dog enig med Pernille Vermund i, at vi som minimum skal holde op med at bekæmpe andre lands ønsker om en stabil energi med nul Co2 udledning (Atomkraft).
Dansk Folkeparti
Deres indflydelse på dansk politik har været enorm. De fik Venstre og Social Demokratiet til at opgive deres værdier og begive sig ud på den slagne populistiske vej. Nu er DF rippet for alt andet end luftig symbolpolitik (sosserne tog lidt af det, men ikke det hele) og er blevet underligt ligegyldige. De andre vil også straffe de unge (især hvis de er muslimer) og belønne det grå guld. Så har de overhovedet nogen berettigelse? Messerschmidt får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, og det har han altid gjort. De blev aldrig stuerene, og hvis vi er heldige ryger de ud af stuen nu.
Kristendemokraterne
Religion og politik. En fremragende blanding… som (næsten) altid kun har et formål: At blande sig i kvinder underliv!
Så her en opfordring:
Hold snitterne fra kvinders underliv!
Det gælder kristendemokraterne og mullaer og andre religiøse. At blande Jesus ind i politikken er i bedste fald harmløst i værste fald vejen til helvede…