Forebyggelsespartiet

Forebyggelsespartiet

Der er brug for et nyt parti i Danmark – der er brug for Forebyggelsespartiet!

Forebyggelsespartiet: En ny tilgang til dansk politik

I. Politisk Mismod (Diagnosen)

Jeg er frustreret. Kommunevalget nærmer sig, og jeg kan ikke se, hvem jeg skal stemme på. Jeg ser en politisk proces og en presse, der er for overfladisk og virker som om, de er på konstant jagt efter den hurtige overskrift og ‘vinderspillet’ frem for at gøre Danmark bedre. Spin har aflyst reelle ønsker om at gøre verden (eller bare København) til et bedre sted.

Pressen efterspørger konstant hovsa-løsninger fra politikere, som i et kapløb om at virke handlekraftige sjældent tør sige: ‘Det vil vi ikke gøre noget ved, for det vil give andre og større problemer’. Det skaber en uhellig symbiose af stress, hvor presse og politikere i fællesskab sender hovsa-løsninger ud i systemet. Det virker ikke.

II. Fra (hovsa)behandling til forebyggelse

Hvad er løsningen? Vi skal forebygge i stedet for at behandle. Dette princip skal tænkes ind i enhver håndtering af samfundets problemer. Der er mange, og grundlæggende vil man jo gerne hjælpe alle – som privaterhvervsdrivende vil jeg jo gerne have bedre vilkår for iværksættere – men der er nogle ting som er særligt vigtige, hvis vi skal ‘redde Danmark’.

Opgivelsen af ‘Det Gode Samfund’

Ingen taler længere om det gode samfund.

Det begyndte for alvor at gå galt, da Venstre og Socialdemokratiet opgav at være folkepartier og blev til interessepartier. Socialdemokratiets rejse er mest bemærkelsesværdig, og de er gået fra at være inkluderende til ekskluderende (udskamning, overvågning/straf, og at se meget bekymret ud er næsten deres eneste virkemidler nu). De taler sjældent om de svage, og balancen mellem ret og pligt er blevet skævvredet: Retten er for deres gamle kernevælgere, mens pligterne er for de unge og indvandrere.

At skabet et godt samfund (det lyder godt nok naivt, I Know) kræver, at vi holder op med at sidde i vores småborgerlige kasser og forsvare vores egne rettigheder, men i stedet kigger på, hvad der skal til for at løfte Danmark og gøre det til et af de lykkeligste lande (også) i fremtiden.

III. Hovedproblemerne i Danmark i dag

Hvad er de største udfordringer, som Forebyggelsespartiet skal adressere?

  • Klima & Miljøudfordringer: Store grønne omstillinger (landbrug, naturgenopretning – det er jo vildt at landbruget forurener alt og kræver kompensation for at stoppe) påvirker trivsel og rejser spørgsmål om bæredygtighed
  • Velfærdssamfundets Bæredygtighed: Ingen under 40 år tror, at velfærdssamfundet gælder for dem. Pres på systemet truer tryghed og trivsel.
  • Social Ulighed & Marginalisering: Stigende antal hjemløse (lad os hjælpe flere der ud med en idiotisk reform) og dårligere muligheder for grupper som unge og psykisk sårbare. Det svækker fællesskabet (der i forvejen er udfordret).
  • Integration, Indvandring og Parallelsamfund: Spørgsmål om segregation og “ghettoområder” påvirker følelsen af samhørighed og retfærdighed – intet land kan holde til for meget indvandring, det siger sig selv
  • Psykisk Sundhed og Ensomhed: Stigende psykisk mistrivsel, især blandt unge, rammer trivsel og livskvalitet direkte
  • Arbejde og Økonomisk Usikkerhed: Et foranderligt arbejdsmarked skaber usikkerhed og rammer folks ro og fremtidsforventning
  • Digitalisering, Overvågning og Privatliv: Bekymring for digital overvågning og algoritmer, som giver mistrivsel og følelse af manglende kontrol – det er som om der ikke kan overvåges og kontrolleres nok – men frihed er en meget vigtig ting – måske den vigtigst, så stop jer selv
  • Sundhedsvæsenet og Folkesundheden: Udfordringer med forebyggelse, ressourcer og ulighed i helbred
  • Boligsituationen og Hjemløshed: Boligpriser og stigende hjemløshed påvirker fundamentet for trivsel: en tryg bolig
  • Demografisk Forandring: En aldrende befolkning lægger pres på samfundet og ressourcerne.

IV. Generationstyveriet – Den store ting ingen snakker om

Generationstyveriet handler om, at den nuværende samfundsmodel i Danmark systematisk belønner dem, der allerede er inde i systemet – de ældre generationer og etablerede “insidere” – mens de unge og nytilkomne står med de stigende byrder. Det er ikke et bevidst tyveri, men et resultat af årtiers politiske kompromiser med utilsigtede, skævvridende konsekvenser. I dag kan unge ikke få foden indenfor på boligmarkedet, medens insidere kan se pengene tikke ind på kontoen hver eneste måned. Ingen af de etablerede partier tør røre ved de enorme formuer, der er skabt på at bo det rigtige sted på trods af det helt tydeligt er en af de vigtigste drivere for alting indenfor politik.

De vigtigste mekanismer bag generationstyveriet

  1. Boligmarkedet – et lukket klubhus:
    • Ældre boligejere har oplevet massive skattefrie værdistigninger
    • Unge møder rekordhøje priser og krav om høj egenkapital, som udelukker alle, der ikke har guldgåsen med hjemmefra
  2. Pensionssystemet – de ældre får, de unge betaler:
    • Danmark har et af verdens dyreste pensionssystemer
    • De ældre får store pensioner, mens de unge skal betale til begges forsørgelse og tvivler på et reelt velfærdssystem i fremtiden
  3. Velfærdsydelser – Generationsskævhed:
    • De ældre har fået fuld gavn af ydelserne i en tid med færre ældre og større skatteindtægter.
    • De unge får stadig ydelserne, men med lavere kvalitet, længere ventetid og ringere dækning.
  4. Offentlig Gæld og Skjulte Forpligtelser:
    • Udover statsgælden (der heldigvis er lav) er der en kæmpe ‘usynlig gæld’ i form af fremtidige pensions-, sundheds- og klimainvesteringer, som de unge skal finansiere (det er derfor de skal arbejde til de er 80 på trods af ‘råderummet’)
  5. Klimapolitikken – de unges regning:
    • Forsinket grøn omstilling betyder, at nutidens unge skal bære omkostningerne og en ændret livsstil.

Konsekvenser for Unge og Samfundet

  • Faldende tro på velfærdssamfundet: Mange unge oplever at betale høje skatter, men stadig skulle købe sig til grundlæggende tryghed (tandlæge, psykolog, bolig)
  • Lavere tillid og stigende fremmedgørelse: Uretfærdighed i systemet udfordrer den danske tillidstradition og skaber social og politisk splittelse
  • Ændret økonomisk adfærd: Voksende ‘økonomisk individualisme’, hvor unge investerer i aktier, søger udlandsjob eller laver sideprojekter, da de ikke tror på, at systemet vil bære dem – jeg er her: JEG TROR IKKE EN SKID PÅ, AT SAMFUNDET ER DER FOR MIG NÅR JEG BLIVER 80
  • Demokratisk risiko: Mistillid til politikere og risiko for politisk polarisering, når en stor del af vælgerne føler, at ‘systemet ikke er for dem’

Samlet set: Generationstyveriet er et tillids- og retfærdighedsproblem. Unge oplever at bære byrden af et system, der er ved at glide fra at være solidarisk til at være selektiv. At man så kan aflede dem med klima og (især) identitetspolitik er noget helt andet…

V. Principprogram for Forebyggelsespartiet

Forebyggelsespartiet er dedikeret til at vende udviklingen ved at implementere forebyggelse i alle samfundslag og prøve at være proaktiv på de strukturproblemer vi har, som især er generationstyveriet og for meget bureaukrati.

  1. Tidlig Indsats og Styrkelse af Børnefamilier:
    • Markant investering i tidlig indsats i vuggestue til folkeskole
    • Fagprofessionelle skal have ressourcer til at spotte mistrivsel, før den udvikler sig
  2. Social Forebyggelse gennem Fællesskaber:
    • Aktivt understøtte lokale fællesskaber og mødesteder for at forebygge ensomhed, kriminalitet og psykisk sårbarhed (mere fællesskab, mindre straf)
  3. Forebyggelse på Boligområdet og Mindre Segregation:
    • Boligpolitik som socialpolitik: Modvirk segregation ved at etablere blandede boligformer og investere i attraktive byrum, der inviterer til fællesskab – og nej Frederiksberg og Gentofte skal ikke bygge minimum af almennyttige boliger, vel?
  4. Robust Mental Sundhed Gennem Uddannelsessystemet:
    • Indføre trivselsfag og obligatorisk undervisning i mental sundhed og livsduelighed
    • Skoler skal have faste psykologer og socialrådgivere til hurtig støtte
  5. Længerevarende og Fleksibel Beskæftigelsesindsats:
    • Fokus på langsigtede, meningsfulde forløb og opkvalificering i stedet for kortvarige aktiveringstiltag. Stop udelukkende at bruge ‘straf’ som incitamentsstruktur.
  6. Strukturel Forebyggelse af Ulighed i Sundhed:
    • Indfør strukturelle tiltag som højere afgifter på usunde varer (sukker, tobak, alkohol) og lavere på frugt, grønt og bælgfrugter.
    • Sikre let adgang til gratis motions- og kostvejledning.
    • Lad nu være med at lave moms på skak og fitness FFS
  7. Klimaforebyggelse og Bæredygtig Fremtid:
    • Grøn omstilling ses som langsigtet samfundsforebyggelse.
    • Massiv investering i vedvarende energi, cirkulær økonomi, atomkraft og modstandsdygtig infrastruktur.
  8. Digital Forebyggelse og Kritisk Medieforståelse:
    • Styrk undervisningen i kritisk medieforståelse og digital dannelse for at modvirke fake news, online mobning og ludomani.
    • Offentlig digitalisering skal sætte borgerens tryghed og brugervenlighed i centrum (f.eks. ikke tvinge demente gamle over på MitID).
  9. Kriminalitetsforebyggelse gennem Nærhed og Meningsfuldhed:
    • Skabe et liv med mening og muligheder, især for unge i risikozonen.
    • Alternative straffeformer med fokus på resocialisering og uddannelse skal erstatte kortvarige fængselsophold.
  10. Langsigtet Budgetplanlægning med “Forebyggelses-check”:
    • Alle nye lovforslag og budgetter skal igennem et obligatorisk “Forebyggelses-check” for at vurdere den langsigtede sociale og økonomiske effekt.
  11. Aktiv bekæmpelse af Bureaukrati:
    • Solnedgangsklausuler på alle styrelser, udvalg og råd.
    • Der må ikke oprettes nye forpligtelser for erhvervslivet, uden at der samtidig fjernes eksisterende.
  12. Politiets Indsats skal være Borgerorienteret – Ikke en Pengemaskine:
    • Politiets fartkontrol skal fokusere på at gøre trafikken mere sikker, hvor der er størst risiko for ulykker, i stedet for at fungere som en “pengemaskine” via fartfælder.
    • Straf skal være præventiv (ikke hævn)
      Der er enkelte storkriminelle (desværre ofte fra Mellemøsten) familier (nok ca. 100), der står for en meget stor procentdel af al kriminalitet. De skal udvises eller spærres inde i lang tid. Det samme gælder farlige mennesker og samfundsskadelige svindlere. Til gengæld skal de meget lange straffe for simple (‘uheldige’) forbrydelser gøres kortere og muligheden for rehabilitering skal spille en større rolle i strafudmålingen


      Hvad så – har jeg din stemme?

Del dette indlæg