Vi bliver ikke alene holdt ansvarlige for det, vi gør, men også for det, vi ikke gør. (Molière)
Hvor meget ansvar har du for forholdet? Tænk over en procentsats, mens du læser de næste par sider. Skal hver part tage 50%? Eller hvordan og hvorledes? (svar til sidst)
Det var ikke min skyld og derfor ikke mit ansvar… Den kender vi godt, ikke sandt? Hvis bare man holder sin sti rent, så har man sit på det tørre. Og ikke nok med det, man kan oven i købet som bonus pege fingre af dem, hvis skyld det var! Eller helt fatalistisk bebrejde uheld og/eller skæbnen.
Men hov! Der er et problem med den tilgang. For hvis skyld afgør ansvar, så bliver det pludselig vigtigere at placere skyld end at gøre noget ved problemet! (og det er et problem, hvis vi gerne vil have det bedre)
Det ser man igen og igen i det offentlige rum og på den politiske scene. Men det er også en helt velkendt problemstilling blandt søskende, i vennekredse, på arbejdspladser og i parforhold.
Når først man har taget den beslutning, at det er vigtigere at håndtere problemet, end at starte et blame-game så bliver man med et slag en bedre kæreste, bedre søster eller bror, bedre arbejdskraft osv.
Så hvorfor et det så svært? Jo, for det første er der vores evige fjende: Retfærdighedssansen – vores berettigede harme, som spiller så stor en rolle i vores liv, at den får sit helt eget blogindlæg (senere). For det andet er der freerider-problematikken – vi hader alle sammen, når nogen får noget (måske oven i købet mere end os), som de ikke er berettigede til. At føle sig snydt er virkelig ubehageligt. Det er en lang tur, vi skal på for at slippe af med den følelse. Her kommer dog de første små spørgsmål: Snydt for hvad? Af hvem? Og hvorfor er det et problem for dig?
3 x hvorfor
De tre hvorfor’er må på arbejde igen (mere om dem i en anden blog):
Hvorfor bliver du sur over at blive snydt f.eks. ved at du skal arbejde mere end andre og får det samme? Fordi andre får mere end mig (virker vel som et fair nok svar?)
Hvorfor er det et problem? Fordi det betyder, de føler, de er mere værd end mig (måske – smid selv din egen tolkning ind)
Hvorfor er det et problem? Fordi det er de ikke! Eller måske er de, og det gør det bare ekstra irriterende! (Anyway vi er inde i selvværdsproblematikken her – mere om det i en senere blog)
Ups, vent nu lige lidt… lagde du mærke til den antagelse vi sneg ind? En antagelse, som er helt på egen regning! Vi antager: ’at de føler sig mere værd end os’. Men hvad bygger vi det på? Har vi noget som helst belæg for det?
’at de føler sig mere værd end os’
Måske tænker de i stedet: At de en gang gjorde en hel masse ekstra (som vi har glemt alt om) og derfor er berettiget til at tage en slapper? Måske er deres hund lige død, og de sørger og har ikke så meget energi? Måske har de slet ikke lagt mærke til, at vi lavede klart mere? Eller måske tror de, at vi gerne vil lave mest(!) – du kan selv finde på andre grunde og så lige tænke over… om du nogensinde har tænkt, at du laver lige lidt mindre, fordi du synes, at du er vigtigere end andre?
Nåh tilbage til spørgsmålet i starten. Og svaret er….
100% – at få et parforhold til at fungere er svært. Så du kan roligt tage 100% ansvar og håbe din partner gør det samme. Et ’race to the bottom’, hvor man skiftevis tager mindre ansvar, fordi den anden tager mindre ansvar, er i hvert fald den perfekt opskrift på at slå forholdet ihjel.