Et nyt investeringsår truer. Og jeg vil investere efter ’hersker-megatrenden’, som ingen snakker om. Mere om det efter lidt status. 2025 endte lidt som en Ødipus (ned op ned), men opturen var så stor, at det samlede afkast blev på
23%
ved sidste blog var jeg oppe med 32%, så det var desværre rigtig vurderet, at det gik lidt for godt. Til sammenligning har de amerikanske Nasdaq givet 20,4% i år. Det var især uranaktierne (fik solgt en del Energy Fuels i 24!), forsikringsaktien Protector (den har godt nok være nice), og mange af de store techaktier, som har trukket læsset, Jeg er meget tilfreds med, jeg fordoblede min Google position, inden den rallyede igennem, og jeg har i det hele taget fået handlet godt i løbet af året. De store tabere har været Treasury Wine Estate (som jeg burde have solgt, da det begyndte at gå galt i Kina, og de mistede deres super-CEO) og selvfølgelig Novo Nordisk. Sidstnævnte skal nok komme igen, men det vil tage lang tid, før den nærmer sig kurs 1000 igen. Jeg har været med siden 90erne, så et dårligt år er til at leve med.
Megatrend – den helt store
Som læsere af bloggen vil vide er jeg meget interesseret i megatrends. Det er kort sagt bevægelser, der sker over lang tid og ændrer samfundet radikalt. AI (og energi) er en megatrend, digitaliseringen af verden er en megatrend, fedme er en megatrend, den økonomiske udvikling af især Asien er en megatrend og klimaforandringer er en megatrend. Når man investerer i aktier, har man i forvejen medvind på cykelstien – aktier stiger ganske enkelt over tid med 7-10% om året i gennemsnit. Når man koncentrerer investeringerne omkring megatrends, så får man en ekstragod plads på dragens ryg, og det vil – ceteris paribus (alt andet lige) – give et bedre afkast end ellers. Det har det i hvert fald historisk gjort for mig.
Men der er en megatrend, som er stærkere end de andre… og nu kan jeg ikke trække den længere:
Stingende ulighed
Velstanden er blevet mere koncentreret så godt som hvert år siden… 1979! Det er en megatrend, som også fueler de andre megatrend, fordi de bliver forstærket. Hvor USA efter NewDeal og boom årene efter krigen hele tiden hævede levestandarden for befolkningen, så sker det modsatte nu. Flere amerikanere falder fra middelklassen og ned i underklassen. Den effekt har været i gang i næsten 50 år, og den påvirker alle lande. Mindre progressiv beskatning og svagere fagforeninger har skubbet hen mod det økonomerne kalder ’Hollowing Out of the Middle.’ Hvis vi ser på nogle tal, så er USA’s Gini koefficient (på indkomst) gået fra 0,368 i 1968 til nu 0,49 i 2026. Det er den højeste i den vestlige verden. Til sammenligning har vi i Norge og Danmark kun 0,25-0,27 (som dog også er stigende).
Amerikansk GDP er højere end Europas, men det er meget mindre ligeligt fordelt, og 10% ejer ca. 90% af alle aktier, mens de laveste 50% stort set ikke ejer noget. Så når handelsministeren (Howard Lutnick) siger, alle amerikanere er blevet rigere efter de flotte GDP tal, så er det nok ikke noget ’The Working Poor’ mærker meget til.
Så uligheden stiger og… det vil den blive ved med. Selv i et land som Danmark har vi Socialdemokratiet (der plejede at være garant for at løfte i flok) bag regler, som gør kontakthjælpsmodtagere hjemløse. Så det er alle steder, og jo rigere de rigeste bliver, jo mere kan de kontrollere politikerne, og jo sværere bliver det at reverse trenden, der ganske enkelt er selvforstærkende.
Kontrakten er opsagt
Da vestens velstand blev bygget i efterkrigsårene, var der en forståelse for at løfte hele samfundet – når kagen bliver større, så er der mere til alle. Den kontrakt har de rige nu opsagt, og når kagen bliver større, bliver der faktisk færre til at dele den. Den effekt kan stikke helt af, hvis det øverste lag kommer til at eje alle produktionsfordelene ved f.eks. AI og ikke vil dele gevinsterne med dem (der er blevet overflødige) nedenunder. I gamle dage ville det på et tidspunkt medføre ’fakler og høtyve’. Men nu hvor de rigeste er blevet helt internationale og lever uden kontakt med ’pøblen’, så kommer det nok ikke til at ske – de flyver let uden om høtyvene i deres fæstninger og privatfly. Uligheden har været meget højere tidligere i historien – f.eks. i ’The Gilded Age’, men det er svært at se antitrustlove komme lige foreløbig, som den der splittede Standard Oil.
Er ulighed et problem?
Som udgangspunkt overhovedet ikke. Det er absolut nødvendigt, at man bliver belønnet for at uddanne sig, få gode ideer, arbejde hårdt mm. Så arbejde alle kan gøre skal ikke kunne sammenlignes med ting, der rykker noget. Men ulighed er et problem, når den bliver for stor og selvforstærkende. Kahnemann og andre adfærdsøkonomer er meget klare i mælet: 1) Når folk kommer under en vis indtægt, går det markant udover deres livskvalitet – som kontanthjælpsmodtagere, der ryger på gaden. 2) Over et vist niveau opnår folk ikke mere lykke af ekstra penge. Om du har 1 milliard eller 2 milliarder er nærmest helt ligegyldigt for den oplevede lykke. I USA har Trump-regeringen faktisk en god ide: 1000 dollars investeret i indeksfonde for alle amerikanere ved fødslen – på den måde får alle del i værdiskabelsen i samfundet.
Hvad kan du gøre?
Mit bud er ingenting… den her trend er alt for stærk. I bogen The Trading Game af Gary Stevenson bruger han den viden – som han var den første i Citybank i London til at forstå – til at lave vilde afkast. Så det er egentlig også min plan!
Investering i megatrenden større ulighed
Så hvordan gør man det? Jo man fravælger med det samme ting, som vil komme ’masserne’ massivt til gode. F.eks. skal du glemme alt om grønne investeringer! De rigeste vil altid kunne smutte fra klimaregningen, så det vil ikke give gode afkast!
Luksus? Kunne være en ide, men der er grænser for, hvor meget luksus der bliver brug for. Plus de ’naturligt’ rige, som har været det i generationer, kunne aldrig drømme om at leje Venedig til et bryllup. De kører lidt mere under radaren. Der er fantastiske marginer på luksusprodukter, men jeg er lidt tvivlende.
Discount? Når nu folk glider langsomt ud af middelklassen, så ændres deres forbrugsvaner sig jo. Så hvad med sådan noget som Dollarstore og Costco? Her er marginerne til gengæld ikke prangende. Dertil kommer makromodvind i form af tariffer og handelskrig med Kina. Det er dog en af de sektorer, jeg holder øje med.
Dårlige vaner? Her kunne der måske være noget at hente. F.eks. er prediction markets – som er et andet ord for betting – i stor fremgang, og f.eks. Robin Hood er steget voldsomt. Men den kunne sagtens blive meget mere værd, så den har jeg også på watch.
Fattiges udfordringer? Efterhånden som flere amerikanere falder ud af sundhedssystemet, vil de nok gå mindre til lægen, og når de gør, bliver den en billigere løsning som f.eks. Hims&Hers. Mads Christiansen fra NewDeal Invest beskrev dem som competing against nonconsumption – de går efter de 50 millioner amerikanere, der ikke har en læge. Billedet blev lidt mudret af, at de fik en luns af fedmemarkedet (og jeg solgte halvdelen af mine på toppen), men selve businesscasen er helt intakt, så jeg skal have suppleret op igen. Internetbanker til dem, der ikke har en bank er også meget interessant. De kan komme til hos Nubank (en kongeaktie) og måske PagoSeguro, der er en meget mindre pendant.
Automatisering? AI ruller derudaf og vi ved endnu ikke hvem, som finder modellen, der virkelig scorer boksen (jeg tror ikke det bliver OpenAI – de var først men bliver ikke størst). Et godt bud er Amazon, der har utrolig mange ansatte, som de er skide ligeglade med (prøv at se filmen Nomads – et fantastisk studie i at falde igennem i det amerikanske samfund). De ligger lunt i svinget til at automatisere en hel masse opgaver og derved ’frigive arbejdskraft’ (til at ryge igennem gulvet til underklassen). Jeg har suppleret op, og tror de kommer til at gøre det godt. Amazon tjekker mange bokse for den her tese. Det kan Mercado Libre og Sea Limited også gøre (så køb dem, hvis du ikke ejer dem – de er også gode på flere andre megatrends).
Selvkørende teknologi? Lastbilchauffør er vist den mest almindelige jobtitel i USA. Hvad sker der med dem, hvis lastbiler (trucks) bliver selvkørende? De bliver alle sammen raketforskere…eller Uberchauffører (indtil Uber også bliver selvkørende). Uber er i det hele tiden den perfekte aktie i forhold til voksende ulighed – så kan man da stadig holde sig selv i live, ik?
AI? Der vil blive skabt jobs – vi ved bare ikke helt hvilke endnu. Men vi ved også, at AI kommer også til at tage en masse jobs. Det er svært at pege på en vinder, men hvis du køber Google, så er du i hvert fald relativt pænt placeret til et overallbud på AI.
Andre ideer? Grundlæggende vil alt der får aktivpriserne til at stige og gøre velstanden mere koncentreret være et godt bud, så kig på det filter, når du investerer. Hvis det redder de fattige, så bliver det nok ikke en god forretning!
Makro og 2026
Der er midtvejsvalg, så der vil helt sikkert blive spenderet, så det kan mærkes (Bullish). USA er lige så stille begyndt at rulle mange af de mest skadelige tariffer tilbage, og det vil nok dæmpe inflationen. Hvis noget af tariftankegangen virker, så vil der også komme flere investeringer i USA – men her trækker det meget ned, at USA under Trump er blevet temmelig upålidelig. Grundlæggende er verdensøkonomien stærkt deflationær med store produktivitetsforbedringer via AI, billige varer fra Kina og en aldrende befolkning. Så mit take er, at inflationen nok skal komme under kontrol… medmindre arbejdsløsheden fortsætter op, så man bliver nødt til at sænke renten for meget og for hurtigt (som ikke er smart på lang sigt). Jeg tror 2026 bliver ekstremt volatilt med store op- og nedture. Så sørg for at have noget tørt krudt, når ting bliver ’for billige’.
Godt nytår!