JEG TILGIVER IKKE
Måske er jeg for hård, måske er jeg for gammeldags… men jeg er træt af at blive tvunget til at se på mennesker, som burde være UDE. Der er handlinger, som gør man ikke bare kan komme tilbage igen og lade som ingenting!
Det går nemt nok at ’cancel’ folk i Me2 bølgen – Frank Jensen og Morten Østergaard forsvandt bare ud i natten, og vi hørte ikke mere fra dem. De er ikke dømt for noget, de har absolut lov til at eksistere og deres børn skal ikke chikaneres i skolen. Men de har mistet deres talerstol til verden. De er kort sagt out. Men det er ekstremt mange, der ikke er… og som burde være det.
Definitionen på out: Har gjort ting, som gør, at man aldrig ville stole på dem igen.
Det er for meget
En koldblodig morder – Jønke – skal eddermame ikke holde foredrag i Folkeskoler. Han kan fint passe sit liv (han har afsonet sin straf) – fred være med det, men han har ikke mere at skulle have sagt.
Hvorfor boykotter Danmark ikke Israel, når Benjamin Netanyahu er efterlyst for krigsforbrydelser, og Israel beviseligt har slået 22.000 børn ihjel med fuldt overlæg (og nej 1-11-årige er ikke børnesoldater!)?
Hvordan kan en mand som Qvortrup få lov at ytre sig om noget som helst efter at have brugt meget ulovlige midler til at chikanere kendte for at sælge flere eksemplarer af Se&Hor.
Inger Støjberg får rask væk op til 10% af stemmerne efter at være dømt og have afsonet og bagefter insisterer på, at loven ikke gælder for hende.
Citat: At tilgive er at sætte en fange fri og opdage, at den fange var dig (Lewis B. Smedes)
Landmænd, der skal have kompensation for ikke at ødelægge vores drikkevand endnu mere – så hold dog kæft og lad være med at ødelægge grundvandet!
Hvorfor siger vi ikke fra overfor USA’s gentagne krigsforbrydelser? Hele den korrupte amerikanske regering er jo et kapitel for sig, som der ikke er plads til her.
Politik
Lars Løkke har løjet siden (nok før) han løb fra en regning for en koncert som 17-årig. Manden har intet som helst moralsk kompas, og det er smertefuldt, at han af alle kan sidde og beslutte, hvem der skal blive statsminister.
Og det bør så hverken blive Trolex, der kørte en løgnagtig bagvaskelseskampagne mod en tidligere socialdemokratisk statsministerr, eller Slettemette, der som ’børnenes minister’ har besøgt Israels folkemord og ladet danske børn rådne op i forfærdelige lejre (og orkestreret en overdreven lyst til tvangsfjernelser). Samtidig med, hun faciliterer en ungdomsfjendsk politik, fordi Socialdemokratiet kun varetager interesser for folk over tres.
Når Mark Rutte sidder og sælger Europa til USA og kalder Trump for Daddy, så er han bare diskvalificeret.
Det er som om der ikke er nogen røde linjer, og hvis bare folk er lidt joviale – som Lars Løkke – eller har magt – som Trump – så kan man ikke lukke ned for dem.
There is no need to forgive (We No Who U R med Nick Cave)
Der er mange flere folk, som for længst burde have opbrugt deres taleret, men det kræver, man siger fra. Når folk sidder i en TV-debat med en t-shirt, der de facto hylder serbisk folkemord eller åbenlyst taler om genetik på en måde, der ville gøre Mengele våd i bukserne – OUT OUT OUT.
Og nu er jeg også out for i dag – tak fordi du orkede at høre på min ikke AI-generede vrede. Og i modsætning til Smedes har jeg ikke tænkt mig at tilgive nogen, som bare skal lukke røven…